- Alt mellem himmel og jord
RSS-ikon Hjem-ikon
  • Gymnasium uden bøger

    Udgivet den 29. januar 2013 admin Ingen kommentarer

    Har I hørt det sidste nye? På Borupgaard Gymnasium er en hel klasse med i et forsøg, der går ud på, at lærere højest må tale i syv minutter ad gangen. Alle eleverne har en iPad og møder fra klokken 8 til klokken 15.20 hver dag. I skolen får de tid til skriftlige opgaver, som de så til gengæld ikke skal lave derhjemme.

    Der er fem andre klasser i Region Hovedstaden, som er en del af projektet. “Gymnasiet Tænkt Forfra”. Formålet er at sprænge rammerne og nytænke undervisninger. Det skal gerne skabe større motivation hos eleverne.

    Hvad synes du om hele idéen? 

    Personligt er jeg ret vildt med, at man gerne vil ændre på strukturen i gymnasiet. Det er i hvert fald vigtigt, at man hele tiden udvikler måden at lære på og hele tiden lærer af den nyeste forskning og ikke mindst – at eleverne bliver hørt. Man ser allerede, at nogle udbrydere fra folkeskoler begynder at undervise på alternative måder og skal jeg være ærlig, så havde det helt sikkert fungeret meget bedre for mig. Så jeg følger spændt med på sidelinjen og glæder mig til at høre hvad det ender med. Måske behøver man ikke at gøre det så ekstremt, men kan bruge nogle gode elementer fra projektet.