- Alt mellem himmel og jord
RSS-ikon Hjem-ikon
  • Ikea hotel?

    Udgivet den 16. august 2012 admin Ingen kommentarer

    Da jeg imorges så nyhederne, havde jeg nær fået vandet galt i halsen, da der blev sagt at Ikea nok åbner omkring 100 Ikea hoteller rundt i europa. Deres koncept er budget design hoteller.

    Jeg må nok indrømme at jeg aldrig i min vildeste fantasi, havde troet, at IKEA ville åbne hoteller. Men altså når man chokerer på den måde er det kun positivt. Man må jo sige at Ikea virkelig har formået at brande sig i hele verden. Jeg kender en del til Ikea og dets historie fordi jeg skrev case opgave om dem da jeg gik på handelskole.

    Må ærlig talt indrømme at jeg sagtens kunne finde på at booke mig ind på et af deres hoteller, når de engang om mange år står færdige og klar og prøve det af. Men 100 hoteller er nok mange på én gang.

     

    Noget jeg derimod IKKE forstår, er at det ikke bliver deres egne møbler, der skal være på hotellerne eller i værelserne. De er ikke holdbare nok. Haha. Nok ikke jeres beste kommentar kære IKEA ansatte ;)

  • Afbudsrejse? Skynd dig!

    Udgivet den 17. juli 2012 admin 1 kommentar

    Den danske sommer? Klart! Egentlig er vejret OK når jeg ser ud af vinduet lige nu, men ikke når man tænker på, at vi er midt i juli måned. Man får virkelig lyst til at bestille en afbudsrejse og flyve sydpå, hvor man er garanteret solskinsvejr, hvide strande og forkælelse.

    Selv er jeg så heldig, at jeg skal flyve til Grækenland om en måneds tid. 7 dage med gode veninder på en lille ø i Middelhavet – jeg glæder mig! Vi skal spise feta i alt for store mængder, dykke og slappe fuldstændig af ved poolen/på stranden/på restauranten; you name it.

    Er du ikke så heldig, at du har været hurtigt ude og bestille en rejse, og nu fortryder at du ikke skal afsted, så skal du til at skynde dig. Politiken.dk skriver, at der er meget få ledige afbudsrejser tilbage og tilsyneladende er de resterende i den dyre ende. Ærgerligt når syvdøgnsudsigten fra DMI viser regn, regn og regn de næste syv dage. Turengårtil.dk har lavet en oversigt over hvor du ellers kan rejse hen, hvis du vil have sol og sommer. Og uden at det skal plyndre dig fuldstændig selvfølgelig. Så kig ind og få inspiration – det er ikke for sent at planlægge sommerferie. Men skynd dig!